BOWTECH er et dynamisk system af muskel- og bindevævsterapi, der afbalancerer kroppen og giver den mulighed for at genoprette sig selv.
Derudover er BOWTECH en holistisk og flerdimensionel behandlingsform, der uden risici af nogen slags kan anvendes på mennesker i alle aldre – fra nyfødt til ældre.
BOWTECH giver vedvarende lindring af smerter og ubehag. I mere end et halvt århundrede har denne succerige teknik været anvendt til behandling af tusindvis af mennesker fra alle egne af kloden med meget forskellige helbredsproblemer.
Behandlingen består af en række præcise greb målrettet specifikke punkter på din krop. Grebene er lette og kan foretages uden på tøjet.
Et vigtigt element i behandlingen er de gentagne pauser mellem hver serie af greb. Pauserne giver din krop tid og lejlighed til at registrere effekten af behandlingen og drage bedst nytte af den.
BOWTECH virker både på det fysiske og det psykiske plan. Efter ganske få behandlinger opnår de fleste en behagelig afspænding i muskler og led og oplever en vedvarende sænkning af hverdagens generelle stressniveau. Ofte forsvinder akutte smerter helt efter en til tre behandlinger. Mere kroniske tilstande behandles over længere tid og kræver opfølgning.
En BOWTECH behandling varer fra en halv til en hel time – afhængig af problemstillingen. Det optimale er, at du i begyndelsen modtager behandling en gang om ugen.
|